Exit mødregruppe

Jep, jeg er et medlem af flinkeskolen. Konfliktskyhed er mit speciale. Så når Kluddermor havner i en mødregruppe, der intet godt gør for selvværdet, så bliver hun i den alligevel! Gang efter gang er jeg taget afsted, for få timer senere at tage derfra trist og deprimeret. Problemet er at jeg er havnet i en gruppe med kvinder, der alle er medlemmer af Klubben “Os med de Rigtige Liv”.  Da jeg ikke bor i et nybygget hus, med hvide vægge, stort/hvide møbler, har nips og plaider, der matcher det abstrakte maleri (som hænger over designsofaen) og ikke serverer maden i Rosendahl. Ja, så er jeg ikke et muligt emne for nye medlemmer af denne klub. Ikke at jeg ønsker at være det. For i min klub er alle velkomne. Og der er det ikke alt det materielle, der er i centrum, men menneskerne.  Og der bliver man ikke mødt med himmelvendte øjne og larmende tavshed, når man siger noget.

Næste gang er det min tur til at ligge stuer til. Da jeg tilbød det, var der en larmende stilhed i rummet. Ingen sagde, fedt nok, så bliver det ude ved dig. Det var nærmere:

Kluddermor:” vi kan godt være ude ved mig næste gang”

Høns: ’stilhed’

Kluddermor: “Hvad siger i til det?”

Høns:”Mjoeh … jaøøøh”

Så nu har jeg gjort det. Aflyst dem og deres “perfekte” liv og inviteret min søster hjem til os i stedet. Exit Mødregruppe – goodbyerut

2 svar indtil nu »

  1. 1

    et cetera sagde,

    Bravo – sådan skal det være! – og det er uden (min mindste) tvivl dig der har fat i den lange – og rigtige – ende .-)

  2. 2

    Naja sagde,

    Sikke da en flok høns!

    Godt for dig at du vælger dem fra :)


Kommentar RSS · TrackBack en URI

Say your words