Jeg er ikke et ordensmenneske. Jeg er et bunkemenneske og et posemenneske. Uden at tænke videre over det danner jeg små bunker af ting rundt omkring. Een bunke med post her, en bunke med børnetøj der. Og så er der det med poserne. Dem er jeg også gode til; een pose med biblioteksbøger hist, een pose med håndarbejdsprojekter der. Og vupti – så er ens hjem rodet. Det falder mig ikke naturligt at rydde op. Problemet er at dette udsagn også passer så glimrende på alle andre i husstanden. VI roder! Men det er ikke noget, der egentlig passer os. Vi trives ikke i rod. Jeg har en veninde – hun har den holdning: Accepter mit rod eller bliv væk. Men jeg synes vores rod er pinligt. Og hvorfor er det, at vi ikke kan holde orden. At jeg ikke kan. Jeg føler, at jeg halser bagefter og kan ikke nå det jeg skal. Lets face it – nogen super husmoder bliver jeg aldrig. Er træt af konstant uudtalt men tydelig kritik af, at jeg ikke kan leve op til Mandens forventninger. Det eneste vi kan skændes om er oprydning og rengøring. Hushjælp (og financiering af denne) fordres!
