Manden og jeg kom til at tale om, hvor fedt det ville være med en ferie væk – bare han og jeg. En af de der ferier vi holdt før børnene kom. Hvor der var tid til at sidde og se verden glide forbi, mens man nød en kold øl ved en fortovscafe. Hvor der var tid til at tale om alt mellem himmel og jord. Tid til at være kærester – tid til hinanden.
Efter børnenes ankomst har ferierne fået et mere småborgerligt præg. Jeg skal love for at der er gået kernefamilie i den. Men sådan er det, når man har små børn. Vi lader ferierne være på deres præmisser. Og de er altid hyggelige. Men ferierne var afslapning og opladning på en anden måde.
Måske er alt dette bare en længsel efter mere sorgløse tider. Tankerne kredser ofte om svigermor. Det lægger en dæmper på alt. Længes efter tiden før nu.
